Rasmussen Steen < Tilbage 
Canta      
Pianisten Steen Rasmussen spiller musik i den brasiliansk inspirerede genre.
Han har cementeret sin position som en af rigets mest entusiastiske og kompetente
udøvere, hvis fortrolighed med genren er uovertruffen. Han har
gennem årene kultiveret og finpudset sin fascination og mestrer som få det
flydende og harmonisk overlegne brasilianske swing og orkestrerer sit spil,
som var han vokset op og sad lige midt i Rio de Janeiro.
Steen Rasmussens format kommer tydeligt til udtryk på flere fremragende
og meget anmelderroste albums, bl.a. LO MEJOR DE CADA CASA (2013)
med den brasilianske sanger, guitarist og sangskriver, Leo Minax – et resultat
af et tæt musikalsk samarbejde om at forene den brasilianske ”saudade” med
den nordiske melankoli. Albummet fik en fantastisk modtagelse og bragte orkestret
ud i verden - til Ecuador, Columbia, Brasilien og Spanien, for at slutte
tilbage i Danmark med en DMA-jazz nominering. På PRESENÇA (2015),
indspillet i Rio De Janeiro, videreførte Steen det nordisk/brasilianske koncept,
bl.a. i samarbejde med Paulo Braga - manden som mere end nogen
anden har været med til at definere det brasilianske trommespil fra 1970’erne
til i dag.
På det nye album, CANTA, er det sangen der er i fokus. Steen Rasmussen
har inviteret en række prominente vokalister til at fortolke sine melodiske
kompositioner. Det er et sandt scoop, at den verdensberømte brasilianske
sangerinde Joyce Moreno medvirker både som sanger og guitarist. Også to
”gamle venner”, svenske Josefine Cronholm og Leo Minax, medvirker. Der
er nyt fornemt besøg af den italienske sangerinde og guitarist Barbara Casini,
som er et velbeskrevet blad i sit hjemland, hvor hun bl.a. har samarbejdet
med Stefano Bollani og Enrico Rava. Derudover medvirker to ”veteraner”
på den danske sangstjerne himmel, Mark Linn og Marie Carmen Koppel og
derudover, en af morgendagens stjerner, Caroline Franceska.
CANTA er en bedårende tilbagelænet og lykkelig rejse ud i bossanovaer,
samba og jazz udsøgt iscenesat på et album, der emmer af sensualitet, af
stemning og gode melodier. Steen Rasmussen viser sin klasse med et detaljerigt
iscenesat program, lækkert og autentisk.
Steen Rasmussen (p), Lis Wessberg (tb), Fredrik Damsgaard (b), Jonas
Johansen (d), Jacob Andersen (perc) + Joyce Moreno, Barbara Casini (voc,
g), Josefine Cronholm, Marie Carmen Koppel, Caroline Franceska, Leo
Minax (voc), Yasser Pino (b), Jonas Krag (g), Bjarke Falgren (stryg), Hans
Ulrik (ts), Per Gade (g), Afonso Correa (perc).
Acelera/Nothing Like the Sun/Picture of Ocean/Homenagem á Vida/Un Altro
Sogno (Mais um Sonho)/Distrito Chinês/Baiao para Cafe Central/Estrela
Quente/Choro um Poco/Back From the Gig/Snowphlakes on Calle Leon/I surrender
to You/Grudado.

Normal pris:  159,50
Medlems pris:  149,50

   
 
EAN: 
Label:  Stunt
Prod. varenr.: