Raney Doug / Nikolaj Gromin < Tilbage 
There Will Never Be Another You      
omkring Teglgårdsstræde i København, populært kaldet Pisserenden,
stadigvæk åndede som en reminiscens af det gamle København. Der var
her man stadig kunne finde de sidste ”gammeldags” storbarmede ludere i
vinduerne, her lå flere af nattelivets hæderkronede institutioner, værtshuse
som Pelikanen, hvor man slukkede sin tørst til akkompagnement af
gårdmusikanter. Der lå også en periode et morgenværthus ejet af Papa
Bue, hvor pianisten Ole Dixon underholdt med spillestart kl 5:00 om
morgenen. Det var den gang man gik ud - og ikke gik hjem. Og så var
der Teglkroen med et skilt mod gaden, hvor der stod ”ØL = JAZZ”.
Midt i det hele lå Sabines Cafeteria, en ydmyg kaffebar, med oste ogrullepølsemadder
og friskbrygget kaffe hele dagen. Indehaveren solgte og
til forargelse omdannedes stedet til en ”bar” med inspiration sydfra og
byens første tapas og spanske brandy. Efter en kort periode som et af
byens smarte insteder blev det hele Teglgårdsstrædes mødested. Der var
altid jazz på anlægget og Sabines deltog som spillested ved Copenhagen
Jazz Festival med daglige koncerter. Den tætte atmosfære og den konsekvent
høje kvalitet mindes af mange som højdepunkter, men desværre
eksisterede oplevelserne kun i erindringerne. Troede man.
I dødsboet efter en dansk jazz-aficionado lå en båndoptagelse med
guitarduoen Doug Raney og Nicolai Gromin ovenikøbet i lydmæssig topkvalitet
og i god stereo. Og erindringen holdt stik: storslået jazz, totalt
afslappet spillet af to ekvilibrister, to jazzguitarister, der begge med overblik,
ro og stor gensidig respekt hviler i sig selv. Begge er musikere, der
uden medbragt stjernestatus eller store armbevægelser blev en inspirerende
del af det københavnske jazzmiljø. Doug Raney stammede fra New
York og døde i København i 2016, 56 år gammel. Nicolai Gromin blev
født i Moskva i 1938 og flyttede nogenlunde samtidigt med instrumentkollegaen
til København i 1978, hvor han døde i 2017.
Og så er det for øvrigt Doug med den lyse tone i venstre kanal og
Gromin med den mørkere lyd i den højre. Han går mere i retning af en
blødere guitarlyd, som blev dyrket af Jim Hall og Wes Montgomery,
mens Doug tager udgangspunkt i den lyd, som hans far Jimmy Raney
skabte i 1950erne.
Et stort topmøde mellem øst og vest fandt sted i Pisserenden, d. 6. juli
1993 – alt andet er rygter!
Doug Raney, Nikolaj Gromin (g).
Something’s Up/My Funny Valentine/Nardis/Ask Me Now/
There’ll Never Be Another You//Cherokee/Estate/Blues For Thad.

Normal pris:  159,50
Medlems pris:  149,50

   
 
EAN: 
Label:  Stunt
Prod. varenr.: