Allen Harry < Tilbage 
Something About Jobim      
”I januar-februar 2015 var jeg på turné i Europa med sangerinden Joyce og hendes
trio. København og Montmartre er et af vores foretrukne steder. Vi var hyret til at
spille to aftner og blev budt velkommen af ustoppelig regn og voldsom blæst. Jeg
gik en tur for at besøge en ven - delvis bagmand på pladeselskabet Stunt. Han
havde travlt, men nåede at give mig nogle af pladeselskabets nye udgivelser. Aftnerne
på Montmartre var storartede og vi fortsatte på farten.
Hjemme dukkede Stunt-cd’erne op fra en rodet kuffert. Jeg er en langsom lytter. I
mit professionelle liv er jeg en musiker, der også producerer musik af megen forskellig
observans. Jeg har gode ideer (og dårlige, selvfølgelig)… og de ideer dukker
op når jeg ”lytter langsomt”. Et af de magiske momenter opstod da jeg lyttede til
Harry Allens QUIETLY THERE. Musikken ramte mig med det samme. Allens
luftige tenor kombineret med hans måde at opbygge en solo på og hans evne til at
tilpasse sig den fine trio, blev en åbenbaring. Jeg følte mig hensat til en anden æra,
til et andet sted, omgivet af en beroligende atmosfære. Og så dukkede titlen,
SOMETHING ABOUT JOBIM op.
Joyce og trioen var blevet hyret til en tur til USA i maj-juni. Vi havde fire dage
uden gigs i New York, og hvis Allen var interesseret, så måske kunne min idé
realiseres. Det tog ca. 10 minutter at få et svar fra Danmark – en smilende e-mail!
Tilbage i 1970’erne havde Jobim indspillet tre lp’er i USA: TIDE, WAVE og
STONE FLOWER. Der er noget ved de plader som jeg virkelig elsker: musikken
har en speciel kompromisløshed over sig. Der er fornemme arrangementer, der er
Ron Carter på bas, der er Jobim på guitar…. Men udgivelserne blev ikke specielt
populære. Måske fordi Jobim komponerede med et helt nyt, ikke brasiliansk
marked i tankerne? Men alle kompositionerne har en vidunderlig sjæl – en
velsignet brasiliansk bossa og jazz - feeling. Det var noget af den ”feeling” vi
skulle ramme.
Joyce og trommeslageren Tutty Moreno var begge entusiastiske. Joyce og Jobim
var personlige bekendte. Og hendes stemme skolle med på et par nummer, hendes
fornemmelse for brasiliansk musik, men ikke mindst hendes bossa nova-guitar
skulle også være en integreret del af projektet. Jeg har spillet med Tutty i over 20
år og jeg har aldrig mødt en så kreativ trommeslager. Ud over at være bossa nova
ekspert, har han en helt speciel glat og varm lyd. Og vigtigst af alt, så var Harry
også med på ideen og vi begyndte at udvikle et repertoire. Ligesådan med
pianisten Helio Alves, der har boet i New York siden 1980’erne, og den eneste, der
allerede havde spillet med Allen og vidste hvad vi kunne forvente os. Vi indspillede
over to dage og SOMETHING ABOUT JOBIM blev skabt i en slow
motion – atmosfære, hvor intimiteten blander smukt med musikerne og Jobim.
Bossa nova, jazz, ballads, samba – det hele på en gang! Harry Allens fantastiske
lyd, Joyces stemme og guitar, Helio Alves når han er bedst og mig selv og Tutty,
der holder gryden i kog på en meget tilbageholdt måde. Jeg håber I vil modtage
musikken med den samme indstilling og ”vibe” som den blev skabt”.
Rodolfo Stroeter, producer og bassist på SOMETHING ABOUT JOBIM.
Harry Allen (ts), Helio Alves (p), Rodolfo Stroeter (b, producer), Tutty Moreno (d)
+ Joyce (g, voc).
Dindi/Chovendo na Roseira/Captain Bacardi/Sue Ann/Theme for Jobim/Mojave/Falando
de Amor/Antigua/Angela/Voce Vai Ver/Tema Jazz.

Normal pris:  159,50
Medlems pris:  149,50

   
 
EAN:  663993151229
Label:  Stunt
Prod. varenr.:  STUCD 15122