Bro Jakob < Tilbage 
Gefion      
GEFION blev indspillet i Oslos Rainbow Studio i
november 2013 og er produceret af Manfred Eicher.
Det er med den trio, der gennem de sidste par år
har været den danske guitarists først prioriterede
projekt bestående af den amerikanske bassist Thomas
Morgan, som Bro beskriver som sin musikalske “soulmate”,
og den norske trommeslager Jon Christensen,
der siden Bros helt tidlige år som musiker har været
en meget stor inspiration. Efter at have sat et monumentalt
aftryk på dansk jazz med den anmelderroste
albumtrilogi BALLADEERING, TIME og
DECEMBER SONG tager guitarist og komponist
Jakob Bro nu et nyt og stort karriereskridt. Det har
længe ligget i kortene, at han skulle udgive på det
legendariske label ECM, for hans lyriske og søgende
lyd er som skabt til dette selskab. Som sideman har
han da også allerede slået sine folder på ECMudgivelser
med Tomasz Stanko og Paul Motian, men
med GEFION udkommer så hans ECM-debut som
kapelmester. Jakob Bro har erobret sin position med
sit fængslende lydunivers, som har udløst hele fem
Danish Music Awards.
”Der er klarsyn i luften når guitaristen Jakob
Bro spiller. Selvom han er af nordisk afstamning
overskrider musikken alle grænser – det er musik
uden kategori, en personlig musik som følger en
gennemgående linje med Jakob Bros vedvarende
forfølgelse af en melodisk klarhed i kompositionerne.
Som komponisten Thomas Larcher skriver: ”Bros
spil præsenterer en søgen og en ydmyg udfordring til
den ideelle lytter”. Forstå det sådan, at lyd og melodi
er ligevægtige elementer i Bros univers, ligeså er det
seriøse spil med en palet af parametre, farver, lyde og
tempos – fra langsom til en slags langsom fart, som
det helt særlige. Hvis Jakob Bro har et koncept, er
det blevet formet af hans læretid i selskab med både
ældre og yngre musikere. Nu, som en moden musiker
i sin egen ret, er han ramt af klarsyn og visioner. Det
centrale i Jakob Bros kunstneriske begavelse og siden
sin seriøse tilgang til musikken som kunstform, har
været og er hans søgen efter den ægte kerne i hver
sang og melodi. Denne sandhedssøgen er en uendelig
forpligtelse. Hvis en musiker som Jakob Bro ikke
eksisterede, blev man nødt til at opfinde ham.... ” Ib
Skovgaard, efteråret 2014.
Jakob Bro (g), Thomas Morgan (b),
Jon Christensen (d).
Copenhagen/And They All Came Marching Out Of
The Woods/White/Lyskaster/Airport Poem/Oktober/
Ending.

Normal pris:  159,50
Medlems pris:  149,50

   
 
EAN:  602547091390
Label:  ECM
Prod. varenr.:  ECM 2381