Eeg Sinne < Tilbage 
Face The Music      
Det går rigtig godt for Sinne Eeg og lysten til at høre
Danmarks førende jazzsangerinde vokser støt også
i det store udland. Og mon ikke Sinnes nye FACE
THE MUSIC kommer til at åbne endnu flere døre.
Som altid, når Sinne går i studiet, havde hun udover
nogle gode standards også en håndfuld nye sange med
i tasken. For Sinne Eeg skriver ikke ”kompositioner”.
Hun skriver iørefaldende sange, der også kunne gøre
sig i den mere kommercielle del af musikbranchen –
lyt blot til f.eks. ”The Best I Ever Had”. Vi kan altså
fryde os over at have ikke blot en af Europas fineste
jazzsangerinder, men også en lysende sangskriver lige
midt i København. og FACE THE MUSIC indeholder
sange med fint ciselerede temaer, alt arrangeret
og spillet til perfektion af Sinne Eeg sammen med
ønsketrioen, pianisten Jacob Christoffersen, bassisten
Morten Ramsbøll og trommeslageren Morten Lund
og specielt udvalgte gæster. På FACE THE MUSIC
høres hun mere som musiker end på de foregående
udgivelser - hendes fornemme fraseringer er velkendte
og den flotte ordløse ”scat” indgår i høj grad som et
naturligt solistisk instrument både som solisten og
i gruppelyden. Nyt er et par sange, hvor Sinne Eeg
udelukkende akkompagneres af bassisten Thomas
Fonnesbæk - - en udfordring, der løses til perfektion
og som lægger yderligere alen til Sinne Eegs evner
som vokal improvisator. FACE THE MUSIC blev
indspillet live i studiet under en tre-dages session i
Mill Factory i København. Produktionen er som at
være der selv. Der er ikke ”fikset i mixet”, som har
fundet sted i det fremragende Nilento Studio ved
Gøteborg; vi får musikken råt for usødet, som den
blev skabt af musikerne i den mørkeste januar i årevis.
Men mon ikke solen alligevel tittede frem ude i
Nord Vest i de timer Sinne Eeg, Jacob Christofferen,
Morten Ramsbøll og Morten Lund og deres venner
gæstede studiet?
”Jeg har fundet mig selv musikalsk, og vil dokumentere
at jeg er stærk på improvisation. Jeg har samlet alt
det jeg kan på dette album. Al musik på FACE THE
MUSIC er håndspillet af gode musikere - musikken
er ikke perfekt, men den er bestemt til stede. Jeg synes
at FACE THE MUSIC er blevet et temperamentsfuldt,
levende og nærværende album.” Sinne Eeg
Sinne Eeg (voc), Jacob Christoffersen (p), Morten
Ramsbøll (b), Morten Lund (d) + Jesper Riis (tp, flh),
Michael Bladt (ts, fl), Rune Olesen (guiro), Thomas
Fonnesbæk (b).
What A Little Moonlight Can Do/Crowded Heart/
The Best I Ever Had/High Up In the Sky/Somewhere/
Let’s Face The Music And Dance/Taking It
Slow/New Horizons/I Draw A Circle/What Are You
Doing The Rest Of Your Life/Caravan.

Normal pris:  159,50
Medlems pris:  149,50

   
 
EAN:  663993140421
Label:  Stunt
Prod. varenr.:  STUCD 14042