| s/t |
|
|
Kendere af Fredriks to Music Awardvindende albums med gruppen Overdrive, vil kunne nikke genkendende til den kogende, grund-groove’ene bund og magtfulde saxofon, men der er kommet en ny skrøbelighed til med Trinelises intense vokal og hendes ikke just candyfloss- dryppende tekstunivers. Trinelise Væring og Fredrik Lundin følger sjældent den slagne vej. Sammen og hver for sig afsøger de nye musikalske landskaber, og har således ofte kunstnerisk kastet sig ud ”offpiste”. De seneste år har de yderligere været at finde på hver sin ”scene”. Nu, godt 10 år efter deres seneste fælles udspil, samler de kræfterne igen i Offpiste Gurus. Med afsæt i en bluesy tradition a la Tom Waits og Ricky Lee Jones, har de formuleret deres egen nordiske blues-roots-rock-jazz. Rune Borup er manden bag en stram og karakteristisk produktion, hvor hver sang udfoldes i sit eget unikke, til tider rå og hæsblæsende univers. Der er en genklang af levet liv, af selvforglemmelse og selverkendelse, af kærlighed og fortabelse, af nederlag og sejre. Der er kommet ridser i lakken ! Vil du vide hvorfor de hedder Offpiste Gurus, hvordan parret arbejder, hvorfor Fredrik ikke har nok i jazz m.m., så hør svarerne på www.myspace.com/offpistegurus. She’s Got Balls / The Checkout Girl and the Highway Patrolman / End of Story /I Wanna Go Back / Cut Me Some Slack / No Need to Cry / Junkyard Heaven /You Gotta Exercise Caution / In Your Absence / Match and Dispatch / The Secretary.
| Normal pris: |
159,50 |
| Medlems pris: |
149,50 |
|
|
 |
| |
| EAN: |
663993100623 |
| Label: |
Stunt Records |
| Prod. varenr.: |
|
|
|