OM JAZZKLUBBEN < Tilbage 
Lige siden 1987 har JazzKlubbens formål i al sin enkelhed været at sælge og udbrede kendskabet til god musik – også musik, der ikke nødvendigvis har pressens bevågenhed. Musikalsk er udgangspunktet jazz, ikke kun som stilart, men også som ”nerve” – for jazz er i dag nerven i uendelig meget god musik. JazzKlubben tilbyder et spændende og varieret udvalg af musik – dansk som udenlandsk – kendt som ukendt – nyt som gammelt. Foruden jazz og blues, finder du soul, verdensmusik, elektronica samt lidt rock, klassisk musik m.m. Frem for alt lægger vi vægt på kvalitet - ikke på hurtige sællerter.

Som medlem af JazzKlubben får du seks gange om året, Jazz Special, Danmarks eneste special-magasin om jazz – og det der ligner. Jazz Special tager pulsen på musikscenen i ind- og udland – både på det helt nye og det lidt mere traditionelle – gennem interviews, artikler og anmeldelser, skrevet af førende musikskribenter. Jazz Special er et eksklusivt og flot illustreret magasin på 132 sider, der holder dig bredt orienteret om jazzscenen. Jazzklubbens adresse er

Jazzklubben
Gothersgade 107
1123 København K

Cvr: 27482805
Tlf: 33338740 Fax: 33338730

Åbent: Tirs-tors: 10.00-17.30, fre: 10.00-18.00, lør: 10.00-14.00,(man:lukket)
 

Jazzcup - nyskabelsen i det københavnske jazzmiljø- er en kombineret CD-shop, café og spillested. Live arrangementer hver fredag eftermiddag kl. 15.30 - 19.00, og hver lørdag eftermiddag kl. 14.30 - 18.00.

OBS! 20 kr fratrækkes entreen for medlemmer